Kviksølv er i de fleste former stærkt giftigt for plante- og dyrelivet. Det blev tidligere brugt til at sikre sædekorn mod sygdomme, hvilket havde den følgevirkning, at fugle, der spiste kornet, blev forgiftede. For rovfuglene i fødekædens sidste led blev forgiftningen værre, fordi kviksølvet blev ophobet.

Kviksølv spredes til omgivelserne med spildevand, fast affald og røg. Naturlig kviksølvforurening findes blandt andet i Syditalien, hvor kviksølvforbindelser i bjergarter udvaskes og løber ud i floder og havet. Kviksølv i spildevand kommer fra industrier, hospitaler (termometre) og tandlæger (plomber).

Luftforurening skyldes især afbrænding af affald, kul og olie. Depoter med gammelt industriaffald er ofte en kilde til jordforurening med kviksølv, i Danmark kendt fra Grindstedværket og Cheminova. Kviksølv findes i slam fra spildevandsrensning og kan gøre slammet uegnet til anvendelse i landbruget. Det findes også i sedimenter omkring udledning af spildevand, hvilket blandt andet kendes fra Københavns Havn, hvor havneslammet har været stærkt forurenet med kviksølv fra den tidligere klorproduktion på Sojakagefabrikken.

Forureningen af Minamata-bugten i Japan

Kviksølv er særlig farligt, når det er omdannet til methylkviksølv. Det dannes blandt andet af bakterier i den iltfrie mudderbund, og herfra går de giftige forbindelser videre i fødekæden. Kviksølvets farlighed blev for alvor erkendt i forbindelse med forureningen i Minamatabugten i Japan i 1950'erne, hvor der var udledt spildevand med det giftige methylkviksølvklorid fra en kemisk industri. Kviksølvet endte i fisk og skaldyr, der var vigtig føde for områdets befolkning.

Regulering af brug i Danmark

Man forsøger i Danmark at begrænse kviksølvudslip ved kilden, fx ved at opsamle amalgam fra tandlægeklinikker og ved at rense industrispildevand på selve virksomhederne, men først og fremmest ved at erstatte kviksølv med andre stoffer (renere teknologi). En vigtig faktor er indsamlingsordninger for fx knuste termometre og brugte kviksølvbatterier. I dag er det som udgangspunkt forbudt at importere, sælge eller eksportere kviksølvholdige produkter. Der er få undtagelser. Den væsentligste undtagelse er amalgam til tandfyldninger. Det samlede forbrug af kviksølv i Danmark faldt i perioden 1983-93 fra ca. 17 ton til ca. 8 ton, og frem til 2001 til ca. 3,6 ton. De 2 ton kommer via kul og andre råstoffer. 1,2 ton bruges til tandfyldninger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig