Kviksølv er i de fleste former stærkt giftigt for plante- og dyrelivet. Det blev tidligere brugt til at sikre sædekorn mod sygdomme, hvilket havde den følgevirkning, at fugle, der spiste kornet, blev forgiftede. For rovfuglene i fødekædens sidste led blev forgiftningen værre, fordi kviksølvet blev ophobet.
Kviksølv spredes til omgivelserne med spildevand, fast affald og røg. Naturlig kviksølvforurening findes blandt andet i Syditalien, hvor kviksølvforbindelser i bjergarter udvaskes og løber ud i floder og havet. Kviksølv i spildevand kommer fra industrier, hospitaler (termometre) og tandlæger (plomber).
Luftforurening skyldes især afbrænding af affald, kul og olie. Depoter med gammelt industriaffald er ofte en kilde til jordforurening med kviksølv, i Danmark kendt fra Grindstedværket og Cheminova. Kviksølv findes i slam fra spildevandsrensning og kan gøre slammet uegnet til anvendelse i landbruget. Det findes også i sedimenter omkring udledning af spildevand, hvilket blandt andet kendes fra Københavns Havn, hvor havneslammet har været stærkt forurenet med kviksølv fra den tidligere klorproduktion på Sojakagefabrikken.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.