Mangan findes som sedimentære, vulkanske og hydrotermale dannelser samt i residuale dannelser, som til dels dannes ved forvitring af andre manganmalme. De sedimentære omfatter bl.a. båndede manganmalme (BMF), der består af skiftevis manganmineraler og kvarts. De er dannet på havbunden på lignende måde som båndede jernmalme (BIF), men er rumligt adskilt fra disse.
| 1996 | 2006 | |
| Australien | 1020 | 1500 |
| Brasilien | 858 | 1600 |
| Kina | 1200 | 1200 |
| Gabon | 923 | 1550 |
| Indien | 659 | 650 |
| Mexico | 173 | 133 |
| Sydafrika | 1380 | 2200 |
| Ukraine | 1020 | 770 |
| andre lande | 497 | 1397 |
| i alt | 7730 | 11000 |
| kilde: Mineral Commodity Summaries 1998 og 2007 | ||
Mangannoduler på dybhavets bund udgør en meget vigtig, uudtømmelig resurse, som har været udforsket med henblik på udnyttelse i en længere årrække. De indeholder 15-30 vægtpct. mangan; det er dog deres indhold af kobber, nikkel og cobalt, der gør dem økonomisk interessante, men en evt. udnyttelse er forbundet med store miljømæssige problemer. I 1000-2000 m dybde findes såkaldte manganskorper, der er afsat direkte på oceanbundsbasalt (pudelava), specielt hvor disse danner bjerge på havbunden. Skorperne indeholder 0,8 vægtpct. (8000 g/t) cobalt og op til ca. 0,5 g/t platin, det samme som i de malme, der brydes på landjorden.
Mangan brydes i mange lande og er især baseret på residuale forekomster. De største reserver findes i Sydafrika og i Ukraine.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki