nitrogen (Opdagelseshistorie)

D. Rutherford udførte i slutningen af 1700-t. forsøg med mus, der var indespærret i tætte beholdere. Når musene var døde, undersøgte han den luft, som nu fandtes i beholderne. Rutherford havde svært ved at få reproducerbare resultater, og han fik i 1772 den idé at afbrænde fosfor i beholderne. Det forbandt sig med en del af luften (oxygen) under dannelse af et fast stof og efterlod en luftrest. Således fandt han noxious air, dvs. 'skadelig luft', hvori intet kunne brænde, og intet dyr kunne leve; det blev på dansk til kvælstof. A.L. Lavoisier, som viste, at der er tale om et grundstof, foreslog i 1787 navnet azot, og dette navn indgår i en række systematiske navne, fx azan (ammoniak) og azoforbindelser. J.A.C. Chaptal foreslog i 1790 navnet nitrogen for det grundstof, som danner niter, dvs. salpeter.

Det var i mange år besværligt at udvinde kvælstof af luften. I 1895 konstruerede C. von Linde en kølemaskine, som kunne producere flydende luft i stor mængde. Tør, CO₂-fri atmosfærisk luft består næsten udelukkende af kvælstof, argon og ilt. Forskelle i deres kogepunkter udnyttes til at skille blandingen ad i dens tre komponenter ved brudt destillation.