Ozon, trioxygen, O3, blå gas med en karakteristisk stikkende lugt, opdaget i 1840 af C.F. Schönbein. Ved afkøling til −111 °C bliver det til en sortblå væske, som ved yderligere afkøling til −251 °C bliver til et fast sort stof. Ozon dannes af ilt ved tilførsel af energi: 3 O2 → 2 O3. Energien kan komme fra stråling, elektriske udladninger eller kemiske omsætninger, og ozon dannes ofte under tordenvejr samt i kopimaskiner og laserprintere; naturligt forekommer det i stratosfæren (se ozonlaget). Ozon er et kraftigere oxidationsmiddel end ilt, og det udnyttes i den kemiske industri, ved luftforbedring og til sterilisation.

Faktaboks

Etymologi
Ordet ozon er afledt af græsk ozein 'lugte'.

I den nedre del af troposfæren er ozon en væsentlig del af den såkaldte fotokemiske luftforurening, der angriber planter, materialer og menneskets luftveje. Ifølge WHO kan der ikke påvises sundhedsskadelige virkninger af ozon ved timemiddelværdier under 0,1 mg/m3; grænseværdien for ozon er 0,2 mg/m3 (0,1 ppm) på arbejdspladser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig