Strontium, grundstof nr. 38, placeret i det periodiske systems 2. gruppe; atomtegn Sr. Grundstoffet er et blødt, sølvfarvet og let metal. I luften forbinder det sig med ilt og danner strontiumoxid, som med luftens carbondioxid giver strontiumcarbonat. Med vand reagerer strontium under dannelse af strontiumhydroxid og brint. Disse forhold medfører, at strontium må opbevares under petroleum eller paraffinolie.

Faktaboks

Etymologi
Grundstoffet er navngivet efter byen Strontian i Skotland og -ium til betegnelse af grundstof.

Strontium fremstilles ved reduktion af strontiumoxid med aluminium, hvorved der tillige dannes aluminiumoxid.

I byen Strontian i Skotland findes der en blymine, hvor man i lange tider har brudt hvid blymalm (cerussit). A. Crawford opdagede s.m. William Cruickshank (d. ca. 1810) i 1787, at blymalmen fra Strontian indeholder et andet hvidt mineral, som måtte være baseret på en hidtil ukendt alkalisk jordart, som han kaldte strontia. T.C. Hope meddelte i 1792, at strontia ligner kalk og baryt uden at være det. Han opdagede også, at indføres strontia i flammen fra et brændende stearinlys, bliver denne rød. Forsøg på at fremstille metallisk strontium slog fejl, indtil J.J. Berzelius i 1808 foreslog en elektrolytisk metode, som H. Davy straks afprøvede med positivt resultat.

Mineralogi og geokemi

Egenskaber
Nummer 38
Atomtegn Sr
Navn strontium
Relativ atommasse 87,62
Densitet 2,6 g/cm3 (20 °C)
Smeltepunkt 769 °C
Kogepunkt 1384 °C
Opdagelse 1790 (A. Crawford)

Gennemsnitsindholdet af strontium i jordskorpen og havvand er hhv. 335 g/t og 8 mg/l. Ligheden mellem radius af strontiumionen Sr2+ (1,13 Å) og calciumionen (0,99 Å) gør, at strontium indgår som sporgrundstof i calciummineraler, især plagioklas, aragonit, calcit og apatit, og kun sjældent danner egne mineraler. Der kendes ca. 30 strontiummineraler; de vigtigste er cølestin og strontianit, som findes i hydrotermale mineralforekomster. Kryolitforekomsten ved Ivittuut, Grønland, indeholder strontiummineralerne bøgvadit, jarlit og stenonit.

Strontium-87 (87Sr) dannes ved radioaktiv nedbrydning af isotopen rubidium-87 (87Rb). Halveringstiden for denne proces er 48,8 mia. år. Ved at bestemme en bjergarts indhold af rubidium og 87Sr kan dens alder bestemmes, se radiometrisk datering. Der dannes hele tiden 87Sr, og man angiver derfor forholdet mellem 87Sr og 86Sr, hvis mængde har været konstant siden Jordens dannelse. Ud fra analyse af meteoritter skønnes jordklodens oprindelige 87Sr/86Sr-forhold at have været 0,699. I de 4,5 mia. år, der er forløbet siden Jordens dannelse, er forholdet ændret til 0,704 pga. dannelse af 87Sr ved nedbrydning af 87Rb. Dette forhold finder man i de dele af Jordens kappe, som ikke har været påvirket af senere geologiske processer. I store dele af den øvre kappe er der sket opsmeltning og dannelse af basaltsmelte, og disse smelter indeholder mere rubidium end kappen. Fjernelsen af rubidium gennem geologisk tid bevirker, dels at de pågældende partier af den øvre kappe får et lavere 87Sr/86Sr-forhold end den nedre kappe, dels at skorpen, som har fået tilført rubidium, får et højere forhold. Forholdet 87Sr/86Sr kan derfor anvendes til at bestemme, om bjergarter stammer fra en oprindelig kappe, en forarmet kappe eller skorpen. Dette er et meget vigtigt geologisk værktøj.

Forbindelser

Strontiumforbindelser har en række lighedspunkter med analoge calciumforbindelser, fx med hensyn til opløselighedsforhold. Således kan den radioaktive isotop, 90Sr, der er et følgeprodukt fra kernevåbeneksplosioner, let erstatte calcium i fødevarer og assimileres i fx knoglevæv. De fleste strontiumforbindelser udvindes fra mineralerne cølestin, SrSO4, og strontianit, SrCO3. Ved opvarmning omdannes strontianit til strontiumoxid, SrO, der ved reaktion med vand danner den stærke base strontiumhydroxid, Sr(OH)2. Strontianit giver ved behandling med saltsyre strontiumklorid, SrCl2, og med salpetersyre strontiumnitrat, Sr(NO3)2. Strontiumsalte anvendes i fyrværkeri, hvor de ved afbrænding giver en smuk, rød farve.

Biokemi

Strontiumforbindelser har ingen kendte funktioner i planter eller dyr, og de er ligesom bariumforbindelser giftige. Strontiumperoxid kan bruges som antiseptisk middel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig