• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

uran (Forbindelser)

Oprindelig forfatter SERa Seneste forfatter Redaktionen

Uran optræder i forbindelser med oxidationstrin -3, som urantrihydrid, UH3, og fra +3 til +6, samt i en række intermetalliske og lignende forbindelser uden veldefinerede oxidationstrin.

Oxider. I systemet uran-oxygen findes en række ikke-støkiometriske oxider som fx UO2±x samt forbindelserne U4O9, U3O7, U3O8 og UO3. Alle uranoxider er opløselige i konc. salpetersyre eller perklorsyre. Ved opvarmning af UO3 med alkalihydroxider eller -carbonater dannes dobbeltoxider som fx M2UO4, M2U2O7 og M2U6O19, hvor M kan være lithium, natrium, kalium, rubidium eller cæsium. De betegnes under et som uranater. UO2±x med x = 0 er et vigtigt reaktorbrændsel. Ved opløsning af UO3 i stærk syre dannes uranylionen, UO22+, der danner en række salte, fx uranylnitrat, der er opløseligt i ether.

Halogenider. Forbindelser af typen UXy, hvor X kan være fluor, klor, brom eller jod findes med y = 3-6 for fluor og klor, med y = 3-5 for brom samt med y = 3 og 4 for jod.

Læs mere om uran.