Thomasproces, konverterproces, ældre metode til omdannelse af fosforholdigt råjern til stål. Det fosforholdige råjern kunne ikke anvendes i Bessemerprocessen, så det fik vidtrækkende betydning, da Sidney Thomas i 1878 patenterede en basisk Bessemerproces; de fosforholdige jernmalme, der udgjorde 90% af Jordens malmreserver, blev med et tilgængelige for udnyttelse. Frankrig, Tyskland, Belgien og USA indførte hurtigt den nye proces til behandling af de lokale jernmalme, og da disse for Tysklands vedkommende slap op, importerede man store mængder fosforholdig jernmalm fra de nordsvenske malmlejer i Kiruna. I tidens løb er der blevet fremstillet langt mere Thomasstål end Bessemerstål. I 1958 fremstilledes der endnu i Frankrig 8 mio. t og i Vesttyskland 9 mio. t Thomasstål, men siden er processen overalt blevet afløst af iltblæsning og elektrostålsmeltning.

Den pæreformede stålbeholder, Thomaspæren, der anvendtes i konverteren, var for samme stålkapacitet noget større end Bessemerpæren pga. de betydelige slaggemængder, der opstod ved tilsætningen af brændt kalk. Thomasstål var højt værdsat som konstruktionsstål, især til broer, da det var fosforfrit (se koldskørhed). Slaggen, som udgjorde ca. 1/3 af stålproduktionen, blev formalet og solgt som "Thomasfosfat", en værdifuld gødning, der bidrog til processens gode økonomi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig