• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

cortenstål

Oprindelig forfatter VFB Seneste forfatter Lene Vistrup

Cortenstål. Facaderne på Odense Universitet, opført 1971-73, er beklædt med millimetertykke plader af cortenstål.

Cortenstål. Facaderne på Odense Universitet, opført 1971-73, er beklædt med millimetertykke plader af cortenstål.

/@api/deki/files/5573/=ud_a_264259.mp3?revision=2

cortenstål, rusttrægt og vejrbestandigt konstruktionsstål, som bragtes på markedet i 1964 af US Steel Co. Når stålet udsættes for regn, sol og vind, dannes der hurtigt et mørkebrunt rustlag, som nedsætter korrosionshastigheden 4-8 gange i forhold til blødt stål. Virkningen er betinget af en periodisk udtørring; stålet vil vise samme korrosionshastighed som blødt stål, hvis det graves ned, eller hvis konstruktionen har vandsamlende lommer.

Ordet cortenstål kommer af eng. corrosion resistant high tensile steel.

Cortenstålet og tilsvarende senere udviklede rusttræge stål er kendetegnet ved små tilsætninger af kobber (0,25-0,55%), chrom (0,30-1,20%), fosfor (0,04-0,15%) og nikkel (0,1-0,6%). Eksempler på anvendelse af cortenstål er Farum Midtpunkt, Odense Universitet samt DSBs ledningsmaster på de elektrificerede strækninger.