Værktøjsstål, gruppe af stål, som egner sig til fremstilling af værktøj med skærende æg, fx knive, sakse, mejsler, save og fræsere. I videre forstand tillige stål beregnet til store spændinger og stor slitage, koldt eller varmt, fx sænksmedeforme og matricer til varmpresning. Næsten alle værktøjsstål indeholder chrom, se chromstål, men derudover er molybdæn, wolfram og vanadium vigtige legeringsstoffer. Kulstofindholdet er i reglen 0,6-1,2%, men kan være helt op til 2%. Før 1900 var ulegerede kulstofstål de eneste værktøjsstål; disse anvendes endnu til enklere håndværktøjer. Værktøjsstål hærdes i vand eller olie og anløbes til en kombination af sejhed og hårdhed, der svarer til anvendelsen. Se også hurtigstål og varmarbejdsstål.