blæsterovn

Blæsterovn, luppeovn, stykkeovn, en simpel ler- eller stenbygget ovn til fremstilling af jern ud fra let reducerbare malme. Blæsterovnen optræder tidligst omkring 1200 f.Kr. i Anatolien, hvor jern først blev almindeligt. Den har været udbredt i Danmark, Finland, Norge og Sverige fra ca. 200 f.Kr. og indtil 1600, i egne som Dalarna og Karelen endog til 1850.

I blæsterovnen produceredes jern ved den direkte proces, som var diskontinuert, langsom og arbejdskrævende. Brændslet var træ eller trækul, og forbrændingen skete ved naturlig træk eller forstærkedes ved hjælp af blæsebælge. Med et ovnvolumen på 50-1000 l nåede temperaturen ikke over 1350 °C. Jernet smeltede ikke, men samlede sig i løbet af nogle timer i en luppe, en uregelmæssig, slaggeblandet jernklump, der yderligere måtte renses.

Efter 1200 afløstes blæsterovnen langsomt af højovnen, som var kontinuert, hurtig, mindre brændselskrævende og leverede et flydende produkt, råjern.