deformationshærdning

Deformationshærdning, styrkeøgning af metal ved kolddeformation. Fænomenet kendes kun fra metallurgien, hvor det er knyttet til deformation ved relativt lave temperaturer (se rekrystallisation). Jern og stål deformationshærder fx ved formgivning under 450 °C, aluminium under 200 °C. Effekten stiger, jo mere der valses, hamres eller bøjes, og samtidig falder duktiliteten. Et søm er lettere at bøje end at rette ud, fordi det er blevet deformationshærdet ved bøjningen. En del legeringer opnår deres brugsegenskaber ved kraftig kolddeformation, fx klavertråd, aluminiumfolie og bronzefjedre.

Mikroskopering af polerede og ætsede snitflader i det deformerede materiale viser, at de oprindeligt ligeaksede korn er blevet langstrakte og har tilpasset sig deformationskræfterne. På det atomare plan kan deformationshærdningen forklares ved en ophobning og fastlåsning af dislokationer.