Perlit, (af perle og -it), vigtig strukturbestanddel af stål, stålstøbegods og støbejern. Perlit består af tynde, sammenvoksede lag (lameller) af ferrit og cementit. Lamelafstanden er af samme størrelsesorden som bølgelængden af synligt lys, hvilket medfører, at en perlittisk overflade bryder lyset som et gitter og giver en svag perlemorsglans (heraf navnet). Perlit dannes ved langsom køling af jernets højtemperaturform, austenit, og bliver særlig veludviklet ved normalisering. Jern med 0,76% kulstof, den eutektoide sammensætning, omdannes fuldstændigt til perlit. Konstruktionsstål, der i reglen har mindre end 0,25% kulstof, indeholder kun ca. 25% perlit, resten er ferrit. Ståls mekaniske egenskaber afhænger af perlittens mængde og cementitlamellernes størrelse og afstand. Jo finere struktur, des større flydespænding og hårdhed.
perlit (bestanddel af fx stål)
Perlit. Et poleret og ætset snit igennem en norsk økse, der er fundet i en vikingetidsgrav nær Sønder Onsild. I mikroskopet ligner perlitten et fingeraftryk med fine lameller af cementit spredt i den lyse ferrit. Øksen er smedet, men ikke hærdet, og har en hårdhed på 250 Vickers. Billedets sidelængde er 0,2 mm.
Perlit. Diagrammet viser ligevægten mellem faserne ferrit (α), austenit (γ), cementit (K) og smelte (L) ved én atmosfæres tryk. Det kaldes det metastabile diagram, fordi den metastabile cementit ved glødning i længere tid dekomponerer til ferrit og grafit. Perlit dannes ved punktet S. Ill.: John Fowlie efter Conrad Vogel.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.