Ældning, uønsket ændring med tiden af blødt ståls mekaniske egenskaber. Ældning kan stamme fra forudgående kolddeformation eller fra bratkøling fra temperaturer over ca. 700 °C. Det er karakteristisk, at hårdhed, flydespænding og slagsejhed ændrer sig spontant i løbet af timer ved let forhøjet temperatur, men i løbet af uger til år ved stuetemperatur. Ved 200-300 °C får en ståloverflade blå anløbningsfarver, hvorfor man undertiden taler om blåskørhed. Særlig generende har ældning været for producenter af bilkarosserier og blikdåser; ved den endelige formgivning giver deformationsældningen nemlig ofte anledning til knæk og ejendommelige relieffer (Lüdersbånd), der skæmmer overfladen. Da ældning især skyldes udskillelse af fine partikler af Fe3(C,N) eller Fe2,4(C,N), bliver den i dag elimineret ved at legere det flydende stål med aluminium, titan eller niobium. Herved fjernes det skadelige kvælstof under dannelse af harmløse nitrider. Bratkølingsældning er beslægtet med modningshærdning.