Dissociation, kemisk proces, hvorunder et molekyle eller en ion adskilles i to mindre bestanddele. Hertil kræves energi, som kan tilføres i form af varme (termisk dissociation) eller lys (fotodissociation). Endvidere ses dissociation under dannelse af ioner, når syrer, baser eller salte opløses i vand (ionisering eller elektrolytisk dissociation). Drivkraften for den elektrolytiske dissociation er den energi, der udvikles, når ioner dannes i et opløsningsmiddel, fx vand. Da der dannes lige mange positivt og negativt ladede ioner (kationer og anioner), forbliver opløsningen elektrisk neutral.

Faktaboks

Etymologi
Ordet dissociation kommer af latin dissociatio 'adskillelse', afledt af dissociare 'adskille', af dis- og sociare 'forbinde, forene'.

Den del af molekylerne eller ionerne, der dissocierer, udtrykkes ved hjælp af dissociationsgraden, der er et tal mellem 0 (ingen dissociation) og 1 (fuldstændig dissociation). For syrer og baser er dissociationsgraden knyttet til styrken af syren eller basen. Dissociationsgraden for en stærk syre (fx saltsyre) er 1, mens den for en middelstærk syre (fx fosforsyre) er mellem 0,1 og 1 og for en svag syre (fx eddikesyre) er mindre end 0,1. Baser klassificeres på tilsvarende vis. Den del af et salt, der går i opløsning, vil normalt være fuldstændig dissocieret.

Da dissociation kræver tilførsel af energi, vil dissociationsgraden øges med temperaturen. For luftformige forbindelser (gasser) gælder endvidere, at dissociationsgraden øges, når trykket falder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig