Homologe forbindelser er en serie af organiske forbindelser, fx alkaner, carboxylsyrer og cykloalkaner, hvori forskellen mellem to på hinanden følgende forbindelser udgør en og samme atomgruppering. Således danner alkanerne en serie af homologe forbindelser med atomgrupperingen CH2 som forskel mellem ætan (CH3−CH3), propan (CH3−CH2−CH3) og butan, (CH3−(CH2)2−CH3).

Faktaboks

Etymologi
Ordet homologe kommer af homo- og -log, dvs. 'ensartet opbygget'.

Sådanne homologe forbindelser har som regel lignende kemiske egenskaber, og de fysiske egenskaber ændres ofte på en regelmæssig måde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig