Filtrering, luftfiltrering og filtrering af andre gasser kan foregå i poser af tekstilmaterialer eller i plader af fibermaterialer. Til filtrering af store mængder støvholdig luft fra industrielle processer, fx formalingsprocesser, bruges grupper af parallelkoblede poser. Disse er lodrette, lange, smalle cylindre. Den støvholdige luft føres ind nedefra. Med passende mellemrum kobles en gruppe af poserne ud af drift, hvorefter de renses ved mekanisk rystning. Støvet falder ned i bunden, hvorfra det fjernes, før gruppen sættes i drift igen. Se også røggasrensning og keramiske filtre.

Små plader af fibre benyttes til at fjerne støv fra den luft, der suges ind i kompressorer, benzinmotorer mv.

Se også filtrering i betydningen adskillelse af en suspension.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig