Alm. petriskål uden låg.

.

Petriskål med tre kamre.

.

Petriskål, rund, flad skål af glas eller klar plast med lav, lodret kant og plan bund. Skålen kan dækkes med et låg af samme form og lidt større diameter. Skålens diameter kan fx være 8 cm, kantens højde ca. 1,5 cm; mindre og større skåle bruges også.

Faktaboks

Etymologi
Skålen er opkaldt efter den tyske bakteriolog Julius R. Petri, 1852-1921.

Petriskåle benyttes til mikrobiologisk laboratoriearbejde. I skålen hældes et tyndt lag af et passende substrat (en næringsopløsning), som ved afkøling størkner til en gelé. På dennes overflade kan der dyrkes bakteriekolonier (se bakterier).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig