Cermet, (eng., af ceramic metal 'keramisk metal'), et metal eller en legering, som indeholder keramiske partikler. Cermet, der blev udviklet under og efter 2. Verdenskrig, har stor styrke, hårdhed og slidstyrke selv ved høje temperaturer. Det anvendes til skær til boring i klippe, til brænderspidser, turbinedele — og kugler til kuglepenne. Cermet kan bestå af nikkel-titancarbid, nikkel-chromcarbid, krom-aluminiumoxid eller wolfram-thoriumoxid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.