glas

© Schott Danmark A/S

Glas. Normalt har planglas (rudeglas) tilfredsstillende egenskaber med hensyn til gennemsigtighed, der bl.a. hænger sammen med beskeden lysrefleksion fra glasoverflader. Men til visse formål ønskes refleksionen øget, fx i kontorbygninger udsat for intenst sollys, i andre tilfælde, som ved udstillingsvinduer o.l., kan refleksionen være generende stærk. Ved hjælp af moderne overfladebehandlinger af glasset kan man efter ønske opnå enten øgning eller dæmpning af refleksionen.

glas, (fra mnty. glas, beslægtet med bl.a. glda. glans og glar), en smelte, der er størknet uden at krystallisere. Her omtales kun glasser sammensat af uorganiske oxider; angående organiske glasser, se plast. Om andre glasser, se nedenfor under glastilstand.

Der er mange anvendelser for glas: ruder, flasker, emballage og beholdere; elektriske isolatorer, pærer, lysstofrør og billedrør; lamper til boliger og biler; spejle, drikkeglas, servicedele og vaser; glasur, emalje og kemisk apparatur; fibre til isolering som glasuld og mineraluld (rockwool) og til armering af bl.a. plast; optisk glas til linser, briller og lyslederkabler m.m. Denne mangfoldighed samt forskelle mellem lokale råvarer medfører, at glas fremstilles med mange forskellige sammensætninger og egenskaber. Sammensætningen af størstedelen af alt produceret glas ligger dog inden for følgende ret snævre rammer:

Dette er sammensætningen af det såkaldte natronkalkglas eller silikatglas, som bruges til ruder og emballage. En anden betydningsfuld glastype er blykrystalglas, som stort set er en natronkalkglas, hvori der i stedet for calciumoxid og magnesiumoxid er anvendt bly(II)oxid, PbO, og hvori natriumoxid delvis er erstattet af kaliumoxid. Blykrystal anvendes bl.a. til slebne vinglas og kunstgenstande. Af andre vigtige typer kan nævnes borsilikatglas, kvartsglas og optisk glas.