keramik (Keramikkens historie - Renæssance og nyere tid)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Keramik. Majolikafad fra 1525; Victoria and Albert Museum, London. Motivet er udført af Giorgio Andreoli (ca. 1470-1553) og viser de tre gratier i et italiensk landskab. Som et supplement til den øvrige dekoration påførte Andreoli keramikken de metalskinnende lustrefarver. Majolika af denne karakter har udelukkende været anvendt som dekoration.

Italien var under renæssancen også nyskabende på det keramiske område. I Norditalien (Urbino, Faenza, Gubbio m.m.) tilvirkedes fra 1300-t. majolika, der fra sin begyndelse som tinglaserede kander, fade og albarelli (apotekerkrukker) udviklede sig til et kunstnerisk dekorationsmaleri i få, klare farver under tinglasur med motiver fra mytologi og antik historie. Lucca della Robbia og hans værksted skabte i tinglaseret fajance skulpturer og relieffer, bl.a. Madonnafremstillinger. I Firenze eksperimenteredes med porcelænsfremstilling under indflydelse af det fine blå-hvide kinesiske ægte porcelæn, der i stadig større mængder fandt vej til Europa. Størstedelen af Europas kunstneriske keramikproduktion blev skabt som en dialog med den østasiatiske keramik. En undtagelse er den mere folkelige keramik, herunder det tyske renæssancestentøj fra Rhinområdet.

Barokkens fajancer er ofte blå-hvide, bedst kendt fra fabrikkerne i Delft, men hurtigt efterlignet overalt i Europa. Foruden hollandske motiver, groteske- og plantedekorationer ses kineserier på det voksende sortiment af former til bord og til pynt. En stor eksportartikel var de hollandske fliser til ovne og vægbeklædning. Omkring midten af 1700-t. indførtes muffelbrænding, der muliggjorde brug af emaljefarver; naturtro blomsterdekorationer og kineserimotiver var yndede på disse fajancer.

Først i 1708 lykkedes det i Meissen alkymisten J.F. Böttger at fremstille "det hvide guld", det kaolinholdige hårde porcelæn. Hurtigt udvikledes et helt repertoire af former og dekorationer, og det nye materiale overtog efterhånden fajancens og metallernes funktion til bordbrug hos de velstillede; prestige gav især spisestel på adskillige hundrede dele. I løbet af de næste 50 år grundlagdes porcelænsfabrikker i alle Europas hovedstæder. Omkring 1700-t.s midte blev Sèvresfabrikken ved Paris teknisk og kunstnerisk en af de førende. I England opfandt Josiah Wedgwood i slutningen af 1700-t. et nyt billigere materiale, der erstattede den porøse fajance, men også det dyre porcelæn. Det flødefarvede stengods støbtes i enkle former og dekoreredes med klassicistiske motiver, der med tiden overførtes mekanisk. Også farvede masser blev fremstillet.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Keramik. Majolikafad fra 1525; Victoria and Albert Museum, London. Motivet er udført af Giorgio Andreoli (ca. 1470-1553) og viser de tre gratier i et italiensk landskab. Som et supplement til den øvrige dekoration påførte Andreoli keramikken de metalskinnende lustrefarver. Majolika af denne karakter har udelukkende været anvendt som dekoration.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelig forfatter
N-KL
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki