• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lertøj

Oprindelige forfattere KRyk og NHC Seneste forfatter Redaktionen

lertøj, keramiske skål- og hulvarer fremstillet ved formning af ler. Varen er derpå tørret, evt. dekoreret og glaseret, senere brændt og afkølet. Produktionen af lertøj er den ældste i keramikkens historie, og den er stadig udbredt.

Skærven, dvs. materialet under evt. glasurlag, er porøs og af brunlig eller rødlig farve, når der er anvendt rødler, gullig farve, når der bruges blåler (se ler). Råmaterialet skal være frit for sten og grus, hvilket kan kræve sigtning, slæmning og muligvis filterpresning. Formningen kan ske i hånden, ved presning eller på drejeskive. Tørring må ikke være for hurtig af hensyn til faren for revnedannelse. Dekorationer og overtræk af farver eller hvide lertyper (engobe, begitning) påføres genstanden, mens den er læderhård. I reglen brændes lertøj kun én gang, ved glasering (og overglasurdekoration) dog to gange, se glasur. Mange urtepotter forhandles som uglaseret lertøj.

Brænding

foregår ved opvarmning i en ovn. Når den formede og tørrede genstand af teglværks- eller pottemagerler opvarmes, uddrives vand og andre gasser, partiklerne gror sammen, nye mineraler dannes, partiel smeltning indtræder, porøsiteten aftager, og dimensionerne mindskes. Ofte er en porøsitet på 15-20% acceptabel, og ved de gængse lersorter optræder deformationer, hvis brændingen intensiveres yderligere. Maksimumtemperaturen vil ligge på 900-1100 °C afhængigt af lertypen.

Anvendelse

Lertøj er siden oldtiden brugt i hjem og husholdning til bl.a. gryder, fade, potter, kar, kander og kakler. Siden middelalderen regnedes det for billigt køkkentøj i modsætning til tin, messing og kobber. Fra ca. 1160 kendes i Danmark blyglaseret lertøj og fra 1500-t. det mere dekorative bypottemageri. Det har ofte flerfarvede enkle dekorationer med bølgede linjer på begitningens rødbrune bund. Særlig kendt er 1700-1800-t.s landpottemageri, overtrukket med begitning i en lys bundfarve og med flerfarvede dekorationer i hornmaleri. Professionelle pottemagere stod for produktionen, der foruden i byerne var koncentreret i områder, som også havde en betydelig eksport, bl.a. egnen mellem Silkeborg og Århus. Desuden fremstilledes sortbrændt, uglaseret lertøj, jydepotter.

Industrialiseringen bevirkede, at køkkentøj overvejende blev fremstillet i andre materialer, men der fremkom også mindre lervarefabrikker som den i Knabstrup, Hjorths i Rønne og Kählers i Næstved. Flere af dem fik også en produktion, der var præget af kunsthåndværkere. I 1900-t. har lertøj fået funktion som eksklusive brugs- eller pyntegenstande, fremstillet af kunsthåndværkere. Om lertøj og dets historie i øvrigt, se keramik.

Quiz
Hvilken abe er ikke en menneskeabe?

1: bavian
2: bonobo
3: chimpanse



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. lertøj Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik