Elektrokeramik, keramik, hvis sammensætning og fremstilling sigter mod at opnå specielle elektriske egenskaber. Angående keramik med specielle magnetiske egenskaber, se ferritter.

I elektroteknisk porcelæn udnyttes keramiks isolationsevne over for elektrisk strøm. Fremstillingen er omtrent som for det almindelige porcelæn, men det traditionelle indhold af kvarts erstattes med aluminiumoxid, hvorved bedre isolationsegenskaber opnås. Emnernes størrelse spænder fra små kopper (elektriske hegn) til mandsstore isolatorer (højspændingsnet). Siden 1970'erne har lignende emner af plast og glas udkonkurreret dansk elektroteknisk porcelæn (Norden, Bing & Grøndahl). Porcelænet i elektriske sikringer og tændrør er baseret på meget ren aluminiumoxid, som er tørpresset og brændt.

Keramiske materialer baseret på perovskit (bl.a. bariumtitanat og blyzirconat) anvendes i elektriske kondensatorer. Emner af perovskit, der udsættes for et højt elektrisk felt under nedkøling fra høj temperatur, har piezo-elektriske egenskaber, dvs. at emnets elektriske egenskaber ændrer sig med det mekaniske tryk, det udsættes for. Sådant materiale kan fx anvendes til fjederløse vægte, mikrofoner og pickupper. Beslægtet med perovskit er de keramiske højtemperatur-superledere.

Beta-alumina og dopet (dvs. legeret) zirconiumoxid leder den elektriske strøm, ikke ved elektrongennemstrømning, men ved ionpassage. Sådanne materialer kan fx anvendes til robuste iltmålere eller i brændselsceller. I Danmark producerer Ferroperm, NKT, Haldor Topsøe og Viking Chemicals moderne elektrokeramiske emner eller pulvere til fremstilling heraf.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig