Maukning, (af uvis opr.), modningslagring af fugtige keramiske masser, som fx bruges i fabrikation af chamottesten og stentøj. Massen maukes i en uge efter foræltning og før fx strengpresning. Vandets indtrængning i alle massens dele og mikroorganismers indflydelse forbedrer formbarheden.