Plastpilemærket.

Plastpilemærket, internationalt mærke anvendt på plast til angivelse af produktets plasttype. Mærket udgøres af en trekant bestående af tre pile med et af syv numre indeni. Er mærket placeret på emballage, angiver det emballagens plastindhold, ikke indholdets.

Det er ikke lovpligtigt at anvende mærket med de tre plastpile.

Plasttyper og deres nummer

Plasttype
polyethylentereftalat – PET 01
polyethylen (high density) – PE 02
polyvinylklorid – PVC 03
polyethylen (low density) – PE 04
polypropylen – PP 05
polystyren PS 06
øvrige plasttyper, fx ABS-plast 07

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig