Glasovergangstemperaturen er den temperatur, hvor et amorft fast stof (et amorft materiale) ved opvarmning bliver til en væske, dvs. bliver flydende.

Glasovergangen

Når et amorft fast stof ved opvarmning bliver flydende, ændres det fra glastilstand til væsketilstand. Denne proces kaldes glasovergangen, og den temperatur, hvor det sker, kaldes glasovergangstemperaturen. For glasovergangstemperaturen bruges normalt symbolet Tg. Ved afkøling sker den modsatte proces. En væske, der afkøles, bliver normalt stadigt mere viskøs og, på et tidspunkt, til et fast stof.

De fleste væsker, der afkøles, vil ændre sig fra flydende til fast form ved at krystallisere, men hvis afkølingen er tilstrækkeligt hurtig, dannes i stedet en glas. Hvad der forstås ved tilstrækkeligt hurtigt, varierer fra at være så hurtigt, at det er næsten umuligt at opnå i praksis (det gælder for rene metaller), til at krystallisation ikke sker, uanset hvor langsomt man køler (det gælder for vinduesglas og en lang række polymerer).

Glasovergangen i polymerer

Ved glasovergangen ændres rent amorfe polymerer fra fast stof til en tyktflydende væske. I delkrystallinske polymerer er det kun de amorfe domæner, der påvirkes. Polymerer mister deres formstabilitet over glasovergangstemperaturen. For mange polymermaterialer ligger glasovergangstemperaturen tæt på stuetemperatur. For polypropylen er glasovergangstemperaturen ca. -20 °C. Det betyder, at fx klemmer fremstillet af polypropylen bliver meget stivere, hvis de lægges i en dybfryser ved -18 °C, ligesom en vandflaske fremstillet af PET ikke kan tåle at blive vasket op ved et varmt program i en opvaskemaskine, da glasovergangstemperaturen for PET ligger på ca. 65 °C.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig