Inhibitor, stof brugt i ringe mængde til at hæmme en kemisk reaktion, fx en polymerisation. Ofte tilsættes vinylmonomerer inhibitorer under opbevaring og transport for at forhindre utilsigtet polymerisation. Inhibitorer kan også tilsættes ved polymerisation for at begrænse molekylvægten, fx mercaptan ved fremstilling af styrenbutadiengummi. Hydrokinon og difenylamin er andre eksempler på effektive inhibitorer.