Kresolharpiks, kunstharpiks af fenoltypen fremstillet ved kondensationspolymerisation af cresol med aldehyder, oftest formaldehyd, eller ketoner. Den industrielt anvendte cresol er ofte en blanding af meta- og paracresol, som fx bruges til fremstilling af laminater med særdeles god fugtmodstand og dermed gode isolerende egenskaber. Benyttes para-isomeren alene, opnås et mere termoplastisk produkt med stor sejhed.