slipmiddel

Slipmiddel, stof, der kontrollerer eller eliminerer vedhæftning mellem to overflader. Ved plastforarbejdning påføres formværktøj ofte slipmidler for at lette fjernelsen fra emnet. Slipmidler kan af samme årsag tilsættes en støbemasse eller et støbemateriale.

Både flydende og opløste stoffer såvel som faste stoffer i pulver- eller flageform anvendes. I tilgift benyttes compounderede blandinger og pastaer, emulsioner, dispersioner, præfabrikerede film eller in situ-filmdannende stoffer. Karakteristiske slipmidler er silikone, talkum, kaolin, vegetabilske, animalske og syntetiske vokstyper, stearinsyre, fosfaterede mono- og diglycerider, poly(vinylfluorid)film og andre fluorholdige polymerer.

Slipmidler anvendes ved de fleste almindelige plastforarbejdende operationer som ekstrudering, kalandrering, støbning, formning, laminering og prægning; desuden under håndtering af plastprodukter, ved transport, ved pakning og etikettering samt til beskyttelse af produktionsudstyr. De anvendes især ved fremstilling af plastprodukter med polyurethaner, polyestere, polycarbonater, polyolefiner (PE og PP) og epoxyharpikser. Slipmidler benyttes desuden i en række specifikke processer som fx overførsel af trykfølsom tape, ved gummiforarbejdning og i forbindelse med overføringstryk på tøj.