maling (Sammensætning)

Våde malinger består af bindemiddel, pigmenter, fyldstoffer, opløsningsmiddel og tilsætningsstoffer (additiver). Bindemidlet er malingens karakteristiske bestanddel, som kan lægge navn til malingens type (fx epoxymaling); dets funktion er at sammenbinde de øvrige komponenter i en film, som er flydende umiddelbart efter påføring, men derefter hærder. Pigmenterne giver farve og evt. specielle optiske effekter (fx metalglans); se farvestoffer. Fyldstoffer tjener til at forskære malingens pigmentindhold (billiggørelse) og til at bidrage til malingens reologiske egenskaber. Opløsningsmidler holder malingen flydende, indtil den er påført, hvorefter de fordamper og efterlader en mere eller mindre tør film på overfladen. Hyppigt anvendte opløsningsmidler er mineralsk terpentin, vand og blandinger af aromatiske og alifatiske forbindelser. Additiver kan benyttes til regulering af reologi, til at hindre oxidation, til at fremme tørring (sikkativer), til at konservere malingen, før emballagen brydes (in can-konservering), og til at modvirke vækst af mikroorganismer på den færdige overflade (biocider).

Pulvermaling består alene af bindemiddel, pigmenter, fyldstoffer og additiver. Bindemidlet kan være enten termoplastisk eller termohærdende. Termoplastiske pulvermalinger smelter og størkner igen uden at ændre kemisk sammensætning (fx polyamid). Termohærdende materialer smelter og gennemgår derpå — i den opvarmede tilstand — en kemisk hærdning ved polymerisation eller tværbinding (fx epoxy- og polyesterpulvermaling). Der foregår (1998) eksperimenter med pulvertyper, fx UV-hærdende, hvor hærdningsprocessen ikke er termisk. Målet er at udvikle typer med lav hærdetemperatur, som kan anvendes på andre underlag end metal, fx træ.

For fremstilling af maling, se farve- og lakindustri.