Superplasticitet, egenskab hos visse materialer, der ved forhøjet temperatur kan deformeres jævnt til store forlængelser (100-1000 %) ved lav belastning og middelstor deformationshastighed.
Glas, der opvarmes, er superplastisk, idet en glasstang ved rolig belastning kan trækkes ud til en tynd tråd uden anvendelse af værktøjsdyse. Glasset opfører sig som en højviskos væske. Termoplastiske kunststoffer kan deformeres på lignende måde.
Metallisk superplasticitet blev først beskrevet af den britiske metallurg Claude Edmund Pearson (1903-71) i 1934. Metallet bør foreligge i en tofaset struktur med ringe kornstørrelse, 1-2 μm. Ved passende valg af deformationshastighed og ved at arbejde i nærheden af temperaturen for rekrystallisation kan man fremstille mange faconer i tyndt materiale, fx blæse en plade op til et skjold. Stål samt bly-tin- og aluminium-zink-legeringer har fundet anvendelse ved superplastisk formgivning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.