Alkohol (alkohol og strafferet), Retsmedicinske obduktioner, som foretages ved fx dødsfald som følge af trafikulykker eller andre ulykker, selvmord og drab, må ofte suppleres med alkoholundersøgelser, der også ofte kommer til anvendelse ved anden kriminalitet, vold og trafikulykker, der ikke har døden til følge. Også egentlige alkoholsygdomme, der i sig selv er dødelige, har et betydeligt omfang.

Færdselsloven § 53 indeholder regler om strafansvar for spirituskørsel. Efter en lovændring i 2005 benyttes denne betegnelse nu om enhver overtrædelse af lovens forbud mod at føre motordrevet køretøj med en alkoholpromille under eller efter kørslen på over 0,50. Tidligere blev betegnelsen promillekørsel anvendt, hvis alkoholpromillen var mellem 0,50 og 1,20. Der kan også straffes for spirituskørsel, hvis der er andre holdepunkter for at antage, at føreren har indtaget alkohol i et sådant omfang, at vedkommende var ude af stand til at køre på betryggende måde.

For spirituskørsel er straffen i førstegangstilfælde normalt en indtægtsbestemt bøde. Fængsel fra 20 dage idømmes, hvis promillen har oversteget 2,00, eller hvis der i øvrigt er skærpende omstændigheder. Som udgangspunkt idømmes fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling. Anvendelse af betinget dom er dog i almindelighed udelukket, hvis der uagtsomt er forvoldt manddrab eller alvorlig legemsbeskadigelse, dog ikke hvis afdøde eller tilskadekomne var en af tiltaltes nære pårørende. Betinget dom kan heller ikke anvendes, hvis kørslen er foregået i et brugsstjålet køretøj.

For at opnå et rimeligt forhold til bødesagerne kombineres alkoholistbehandling med tillægsbøde. Førerretten frakendes i førstegangstilfælde betinget, medmindre promillen har været 1,21 eller derover, jf. Færdselsloven § 126. I gentagelsestilfælde skærpes de nævnte sanktioner. I visse tilfælde kan der blive tale om konfiskation af køretøjet. Der findes særlige bestemmelser for cyklister, ryttere mv. Der kan også straffes for medvirken til spirituskørsel, fx ved at overlade et køretøj til en påvirket person. Klippekortsystemet efter Færdselsloven § 125 går ud på, at førerretten frakendes betinget, hvis føreren inden for en periode af tre år har gjort sig skyldig i tre forhold, der ikke i sig selv medfører frakendelse af førerretten. For førstegangserhververe af førerret kræves dog kun to forhold begået indenfor de første 3 år efter erhvervelsen af førerretten.

Politiet har til enhver tid ret til at kræve, at en fører blæser i ballon, se alkometer. Hvis prøven er positiv, eller føreren nægter, kan der udtages en blodprøve, som analyseres på Retsmedicinsk Institut i København, retskemisk afdeling. En lægeundersøgelse af personens evne til at reagere passende (klinisk undersøgelse) anvendes kun, hvor der kan være tale om andre forhold (fx indtagelse af psykofarmaka e.l.) end alkoholindtagelse. I de senere år er analysemetoderne blevet forbedret, således at det i visse tilfælde er muligt at vurdere, om blodprøven stammer fra en kronisk alkoholmisbruger, ligesom man lejlighedsvis efter bestemmelse af såkaldte sporstoffer kan udtale sig om arten af den indtagne alkoholiske drik. Alkoholkoncentrationen i blod fra døde personer er ikke så sikkert et udtryk for en eventuel alkoholpåvirkethed, fordi der kan ske alkoholdannelse ved forrådnelsesprocesser efter døden, ligesom andre forhold kan bevirke ændringer i promillens størrelse.

Læs mere om alkohol.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig