duftstoffer

Kosmetik

Duftstoffer anvendes i næsten al form for kosmetik for at parfumere brugeren og evt. også for at maskere ubehagelig lugt ved råmaterialerne. Duften er en af de vigtigste faktorer i valg af et produkt og foruden konsistens og farve et af de få aspekter ved et kosmetisk produkt, som umiddelbart kan vurderes af forbrugeren. Duftstoffer er hovedkomponenten i en række produkter (parfumer, eau de cologner, badeolier etc.) og en vigtig del i mange andre (cremer, barberskum etc.). Ud over i kosmetik bruges duftstoffer også i vaskepulver, skyllemiddel, duftblokke til rum, renseservietter, røgelse etc. Men der findes også en række produkter, som med vilje ikke er tilsat duftstoffer, til brug for personer, som er overfølsomme over for parfume. Denne gruppe er stærkt stigende, og duftstoffer er i dag det hyppigste allergen efter nikkel.

Duftstoffer er blevet udvundet kommercielt og fremstillet syntetisk siden 1850'erne. I dag kendes ca. 6000 forskellige typer, hvoraf der anvendes ca. 3000. De kaldes ofte enten "naturlige" eller "syntetiske", men en sådan skelnen er vilkårlig, idet mange duftstoffer ikke er kendt i ren form i naturen, men bliver isoleret fra naturlige produkter. I de senere år er flere og flere duftstoffer blevet fremstillet kemisk.

Duftstoffer kan inddeles i forskellige kategorier efter deres oprindelse:

Plantematerialer er dels æteriske olier fra blomster (fx jasmin), frø (fx anis), blade (fx kløver), bark (fx kanel), træ (fx rosentræ), frugter (fx citrus); der findes i alt ca. 1000; dels er de harpiks, gummi etc.

Sekreter fra dyr er vigtige duftstoffer, idet de har langvarige dufte og kan fastholde andre dufte. Der anvendes fire stoffer: moskus fra moskushjorten, ambra fra kaskelothvalen, zibet fra zibetkatten og castoreum fra bæveren.

Kemiske stoffer er enten isoleret fra plantemateriale eller syntetisk fremstillet; der findes flere tusinde forskellige (fx benzylacetat, som findes i jasmin, og linalool, som findes i rose). Se også æterisk olie, parfume og lugtesans.