Fenolftalein, hvidt krystallinsk stof, der anvendes som indikator ved titrering af svage syrer. Fenolftalein dannes ved kondensation af fenol og ftalsyreanhydrid og er tungtopløseligt i vand, men letopløseligt i alkohol; det er den alkoholiske opløsning, der anvendes som syre-base-indikator.

Faktaboks

Etymologi
Ordet fenolftalein kommer af fenol og naftalen og -in.

Dryppes denne i en sur væske, forbliver den farveløs, men tilsættes der base, skifter farven ved pH 8,3-10 til rød. Fenolftalein anvendes også i afføringsmidler.

Se også syre-base-titrering.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig