Kloroform
Kloroform
Af .

Kloroform, med formlen CHCl3, er en farveløs væske med kogepunkt på 61 °C og en sødlig lugt. Det fremstilles teknisk ved klorering af methan. Kloroform blev fra 1847 anvendt til bedøvelse, men blev pga. sin giftvirkning på hjertet hurtigt udkonkurreret af æter; frem til midten af 1900-tallet blev det anvendt ved helt overfladisk anæstesi under fødsler og er siden helt forladt.

Faktaboks

Etymologi
af klor og -form, af formyl.
Også kendt som

triklormethan

Det er et fremragende opløsningsmiddel, ikke mindst for fedtstoffer. Bl.a. derfor er kloroform ligesom andre klorerede hydrocarboner skadelig for menneskers helbred, idet der kan opstå skader på det centrale nervesystem. Kloroform virker nedbrydende på atmosfærens ozonlag, om end det dog selv er relativt hurtigt nedbrydeligt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig