Perubalsam, tyktflydende, aromatisk duftende væske med højt indhold af estere af benzoesyre og kanelsyre. Det fremstilles i El Salvador ved destillation af harpiks af træet Myroxylon pereirae og benyttes i sæbe og kosmetik. Perubalsam blev tidligere anvendt til behandling af brandsår mv.