Cetantal, et mål for den lethed, hvormed dieselolie antændes efter indsprøjtning i en dieselmotors cylinder og dermed et mål for oliens kvalitet. En dieselolies cetantal er defineret som procentindholdet af n-cetan (C16H34) i en blanding af n-cetan og α-methylnaftalen, der har samme antændingstilbøjelighed som den pågældende olie; n-cetan og α-methylnaftalen har henholdsvis lav og høj antændingstilbøjelighed. Se også oktantal.