Bitumen, (lat. 'asfalt'), naturligt forekommende eller kunstigt fremstillede brændbare stoffer, der hovedsagelig består af carbon og brint (carbonhydrider) med høje molekylvægte. Konsistensen er ved almindelig temperatur tyktflydende eller fast, undertiden glasagtig, dvs. med muslet brudflade; farven er sort eller mørkebrun. Bitumen bruges først og fremmest som bindemiddel i vejbelægninger. En del bruges også, ligesom den flydende råolie, til fremstilling af gas, benzin, brændselsolie m.m., idet råvaren da først skal krakkes, dvs. nedbrydes til mindre molekyler ved stærk opvarmning.

De naturlige forekomster kan være opstået ved fordampning af alle lettere carbonhydrider fra olie nær jordoverfladen eller ved omdannelse af olie under høje tryk og temperaturer dybt nede. Sand, kalk og skifer kan være bituminøse, dvs. imprægnerede med bitumen. Nogle typer af olie efterlader ved destillation en væsentlig mængde bitumen som remanens.

Der er store forekomster af bitumen og bituminøse jordlag i både Syd- og Nordamerika, hvor produktet kaldes asfalt. Bitumen udgør ca. 20 % af de centralcanadiske råolieforekomster.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig