eksplosion

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

eksplosion, hurtig kemisk omdannelse af sprængstof under frigivelse af gasformige produkter og energi. Begrebet eksplosion omfatter også nuklear eksplosion, der beror på spaltning eller sammensmeltning af atomkerner under frigivelse af energi (se kernevåben), og elektrisk eksplosion, der skyldes hurtig fordampning af en metaltråd, som udsættes for et kortvarigt elektrisk strømstød af betydelig styrke.

De gas- og energimængder, der frigives ved eksplosion af sprængstof, er af samme størrelse som dem, der frigives ved forbrænding af brændsel; men omdannelsen af sprængstof ved eksplosion sker med langt større hastighed.

Ordet eksplosion kommer af latin explosio, af explodere 'afvise, forkaste', egl. 'klappe (en skuespiller) ud' som udtryk for mishag.

Sprængstof bringes til at eksplodere ved en mekanisk eller termisk påvirkning, der starter den kemiske reaktion. Frigivelse af gas og energi fører til trykstigning og dannelse af en chokbølge, der med overlydshastighed forplanter sig gennem sprængstoffet og bevirker en hurtig videreudbredelse af reaktionen; eksplosionens varighed er få milliontedele af et sekund. Frigivelse af gas og energi i løbet af så kort tid manifesterer sig ved et kraftigt lysglimt og ved et overtryk på flere tusinde atmosfærer. Overtrykket forplanter sig til omgivelserne som en trykbølge, der er årsagen til eksplosionens virkninger og høres som et smæld eller brag.

Se også forpufning og sprængstoffer.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
16/04/2013
Oprindelig forfatter
KOE
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki