Eyrénée Philalèthe, alkymist, som skal have været i stand til at omdanne uædelt metal til guld under benyttelse af destillation, sublimation, kalcinering, opløsning, udfældning og koagulering. Nogle alkymister mener, at han levede i 1400-t., andre henviser ham til 1700-t. Nutidens forskere i kemiens historie betragter ham som en sagnfigur. Se også alkymi.