Faktaboks

Joseph Priestley
Født
13. marts 1733
Død
6. februar 1804

Joseph Priestley fremstillede og beskrev en række nye luftarter. Hans største bedrift var opdagelsen af ilt i 1774. Priestley undersøgte desuden elektriske udladninger i luftarter. Nederst ses en elektrisermaskine samt andet udstyr til sådanne forsøg. Udateret kobberstik.

.

Joseph Priestley var en britisk kemiker, præst og filosof. Han var unitar og havde liberale synspunkter i teologiske og politiske spørgsmål; da han udtalte sin sympati for Den Franske Revolution, fik han mange uvenner. I 1791 brændte folkemængden hans hus i Birmingham, og han måtte flygte, først til London og i 1794 til USA.

Joseph Priestleys mest berømte forsøg, der førte til opdagelsen af ilt, fandt sted d. 1.august 1774 (senere kaldt "kemiens fødselsdag"). Med sollys og en stor linse opvarmede han kviksølvkalk (kviksølv(II)oxid, HgO) og opdagede, at der dannedes en farveløs gas, som fik et lys til at brænde kraftigt. I oktober 1774 fortalte han under et besøg i Paris A.L. Lavoisier om opdagelsen. Lavoisier gentog forsøget og indså dets fulde konsekvens.

Priestley fremstillede også en lang række andre gasser, bl.a. kuldioxid (CO2), nitrogenoxid (NO), ammoniak (NH3) og kulmonoxid (CO). Flere af dem havde været fremstillet før, men det var ham, der opsamlede dem og foretog omhyggelige observationer.

Priestley skrev afhandlinger om teologi, uddannelse, historie, om politiske, sociale og metafysiske emner samt om naturvidenskab. Hans kemiske hovedværk er Experiments and Observations, 1-6 (1774-86); i 1790 kom en revideret trebindsudgave.

Ved sin død var Priestley anerkendt som en af 1700-tallets største eksperimentalkemikere. Som teoretiker holdt han sig til det gamle; han forblev tilhænger af flogistonteorien.

Som filosof var Joseph Priestley påvirket af David Hartley, men han gik et skridt videre end denne ved at foreslå, at bevidsthedslivet kan forklares ud fra hjernens struktur. Han udviklede i denne forbindelse en deterministisk materialisme, som han forsvarede over for kritik fra filosofisk og religiøst hold. Som politisk tænker var Priestley fortaler for frihed i borgerlig henseende. Regeringsmagt, dvs. politisk frihed, skulle være forbeholdt de grupper, hvis program var at handle til det fælles bedste.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig