Faktaboks

Walter Norman Haworth

Sir Norman Haworth

Født
19. marts 1883, Chorley, Lancashire
Død
19. marts 1950, Birmingham
Walter Norman Haworth.
Walter Norman Haworth, årstal ukendt.
Af /Wellcome Library, London..
Licens: CC BY 4.0

Walter Norman Haworth var en britisk kemiker og Nobelprismodtager. Han var professor i organisk kemi i Durham fra 1920 til 1925 og derefter i Birmingham.

Han fandt, at i en række kulhydrater, fx glukose, sidder carbonatomerne i ringe. I forbindelse med arbejdet med kulhydrater indførte han den såkaldte Haworth-projektion, der nøje angiver kulhydraters rumlige struktur. Han undersøgte en forbindelse, som han senere kaldte askorbinsyre eller C-vitamin, og i 1934 meddelte han og Edmund L. Hirst (1898-1975), at de som de første havde syntetiseret denne forbindelse.

For sit arbejde med C-vitamin og kulhydrater modtog han i 1937 sammen med schweizeren Paul Karrer Nobelprisen i kemi.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig