Hydrotermalsyntese, dannelse af forbindelser i vand ved temperaturer over vandets normale kogepunkt, 100 °C, i syntesebeholdere (autoklaver). Autoklaverne er tæt lukkede og kan holde til temperaturer på op mod 1000 °C og tryk på flere tusinde atm. Hydrotermale processer spiller en vigtig rolle i hulrum i klipper, fx ved dannelsen af hydrotermale mineralforekomster.

Mineralers og bjergarters stabilitetsforhold undersøges i laboratorier vha. hydrotermale metoder, dvs. prøver af mineraler og bjergarter anbringes i tilsvejsede sølv-, guld- eller platinkapsler og udsættes i autoklaver for opvarmning under tilstedeværelse af vand ved nøje bestemte tryk og temperaturer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig