Vand er i mange mytologier symbolsk et urelement, ofte som et endeløst hav, der er udtryk for den udifferentierede tilstand før skabelsen af den ordnede verden.
I fx Gamle Testamentes forestillingsverden optræder begge sider af vands "væsen". Uden vand bliver livet dæmoniseret af tørke, ørkenagtigt som et dødsrige, og med for meget vand går floderne over alle bredder. Syndfloden truer til stadighed som en gentagelse af de udifferentierede kaosvande før skabelsen. Den kristne dåb viser også en dobbelthed i vandet. Det er både dødens og genfødslens sted.
Vand bruges ved mange rituelle handlinger, fx ved en renselse, før man betræder et helligt område (se også vievand). I jungiansk psykologi er vand regenerationens element.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.