rengøringsmidler

Rengøringsmidler kan skade miljøet, idet de indeholder særlige stoffer, der kan opløse fedt og proteiner. I vandmiljøet er de fleste rengøringsmidler skadelige for levende organismer som fisk, krebsdyr, alger og bakterier. De væsentligste bestanddele i rengøringsmidler er overfladeaktive stoffer (detergenter eller tensider) og kalkbindere. Ud over sæbe er LAS (lineære alkylbenzensulfonater) de mest anvendte detergenter. De fjernes ikke fuldstændigt i rensningsanlæg og kan desuden efterlades som rester i spildevandsslammet, så det ikke kan anvendes som gødning på markerne. Anvendelsen af bl.a. alkylfenolethoxylater som detergenter er blevet stærkt indskrænket, da disse stoffer næsten ikke nedbrydes i naturen og tillige ophobes i levende organismer (bioakkumulation).

Fosfater, der anvendes som kalkbindere i vaske- og rengøringsmidler, var en væsentlig årsag til den omfattende eutrofiering af især søer og fjorde i 1960'erne og 1970'erne. Nu kan renseanlæggene fjerne det meste, så der kun kommer små mængder ud i vandmiljøet med det rensede spildevand. I fosfatfrie vaske- og rengøringsmidler er fosfat for det meste erstattet med andre stoffer, der skader miljøet mindre. Klorholdige rengøringsmidler kan være særlig miljøfarlige. Fx medvirker hypoklorit til dannelsen af giftige klororganiske forbindelser i vandmiljøet, mens triklorethylen anses for at være både miljøfarligt og kræftfremkaldende.