Plantetalg er en række mere eller mindre faste plantefedtstoffer, der i konsistens minder om dyrisk talg og fås fra forskellige træers frø. Disse fedtstoffer anvendes lokalt som næringsmiddel og som brændsel og til fremstilling af lys og sæbe.

Vegetabilsk smør

Flere af disse fedtstoffer har en konsistens, der minder om smørs konsistens og anvendes derfor i madlavning. Mange af disse plantefedtstoffer finder også anvendelse som erstatning for kakaosmør:

• Dikafedt fremstilles af frøene af Irvingia gabonensis. Diktafedt er hvidt og fast med en behagelig lugt og smag.

• Illipefedt fremstilles af frøene fra Madhuca longifolia og er blødt og grønligt.

• Kinesisk talg fremstilles af talg fra ydersiden af frø af Tricadia sebifera.

• Malabartalg fremstilles af frø fra det indiske træ Vateria indica.

• Sheasmør fremstilles af frugter af det vestafrikanske træ Vitrellaria paradoxa.

Fedtsyresammensætning af kakaosmør og to erstatninger for kakaosmør
Fedtsyre Kakaosmør Sheasmør Illipefedt
Palmitinsyre 25% 5% 28%
Stearinsyre 37% 44% 14%
Oliesyre 34% 45% 49%
Linolsyre 3% 6% 9%
Smeltepunkt 28-36 °C 23-42 °C 25-29 °C

Læse videre i Den Store Danske

Olieplanter

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig