ISO Standard 68-1:2023

Gevind målt med mm blev udviklet tidligt og opdateres løbende. Tegningen viser, hvordan et gevind ifølge ISO standard 68-1: 2023 er beskrevet. Til tegningen hører en tabel, hvor man kunne aflæse, hvor stor gevindstigningen skal være ved forskellige dimensioner.

ISO Standard 68-1:2023
Af /Dansk Standard.

International Organization for Standardization (ISO) er et uafhængigt, ikke-statsligt selskab, som hjælper forskellige brancher med at udarbejde internationale standarder. I 2023 repræsenterede 169 nationale selskaber deres land i ISO. Sekretariatet ligger i Genève med ca. 175 fuldtidsansatte, men arbejdet udføres i stor udstrækning andre steder af de 825 tekniske komitéer og underkomitéer med sekretariat hos 29 nationale selskaber og med næsten 30.000 eksperter i komitéerne. Hvert medlem betaler en afgift udregnet efter nationalproduktet i vedkommende land. Det udgør 20 % af indtægterne, mens de øvrige indtægter fortrinsvis betales af de firmaer og institutioner, som arbejder med standarder.

Faktaboks

Også kendt som

International Organization for Standardization

Danmark er repræsenteret af Dansk Standard, som har eneret til at godkende ISO-standarder til at blive danske standarder. Via Dansk Standard deltog 298 repræsentanter i tekniske komitéer (2024 tal), hvoraf fem tekniske komitéer havde sekretariat hos Dansk Standard herunder sekretariaterne for fødevaresikkerhed og medicinske injektionssprøjter.

ISO dækker alle tekniske og ikke-tekniske områder undtagen det elektriske, hvilket varetages af International Electrotechnical Commission (IEC) og International Telecommunication Union (ITU). I 2001 etablerede ISO, IEC og ITU World Standards Cooperation (WSC) for at styrke samarbejdet.

I 2022 udgav ISO 1.412 standarder beskrevet på i alt 85.502 sider. I løbet af året har der været afholdt 7.140 tekniske møder. Fire af arbejdsgrupperne arbejdsgrupper og 22 undergrupper har dansk ledelse.

I 2023 havde ISO udgivet over 25.000 ISO-standarder, som lagde hovedvægten på styrings-/ledelsessystemer, produkter, processer, udstyr, varekvalitet, formularer og standardisering af symboler og navngivning af størrelser og enheder. På grund af den hurtige tekniske udvikling, tilstræbtes en regelmæssig opdatering af standarderne.

Kendte ISO standarder

Film med angivelse af ISO og DIN værdier
Film med angivelse af ISO og DIN værdier
Af .
Licens: CC BY SA 3.0
Valg af ISO filmfølsomhed på moderne kamera (Nikon ZF).
Valg af ISO filmfølsomhed på moderne kamera (Nikon ZF).
Licens: CC BY SA 3.0

Af særlig kendte standarder kan nævnes:

ISO 9000 serien af standarder for kvalitetsledelse publiceredes første gang i 1987 og indeholder (2023) 18 standarder. ISO 9001:2015 (årstallet angiver seneste opdatering – i øvrigt den femte) stiller krav til, hvorledes organisationer kan overholde standarder, ISO 9002 er en model for kvalitetssikring i produktion og installation, ISO 9003 er en model for kvalitetssikring af endelige inspektion og afprøvning, mens ISO 9004 vejleder i at få en succesfuld organisation. Uafhængige selskaber har således certificeret mere end en million firmaer og organisationer for, at de overholder ISO 9001.

ISO 14000 serien om miljøledelse publiceredes første gang i 1996 og indeholder mere end 50 standarder. ISO 14001:2015 er den mest populære med rammer for, hvordan en organisation kan etablere et effektivt miljøsystem. Det er den eneste i serien, organisationer kan blive certificeret til, hvilket mere end 500.000 har opnået.

ISO 6 om film følsomhed var en af de første standarder. Fotografer kunne vælge film med en hastighed, som passede til belysning og motivets bevægelse. Selv i dag findes indstilling efter ISO tal på professionelle digitale kameraer.

ISO-møntkoder er standardforkortelser for alle anvendte valutaer. Forkortelserne består af tre bogstaver, hvoraf de to første henviser til landets navn og det tredje til landets valuta; fx er forkortelsen for danske kr. DKK.

ISO 668 om fragt container offentliggjordes første gang i 1968, hvorefter rederier og andre transportselskaber fik en vis sikkerhed for at indrette deres skibe, lastvogne, lagre m.v. Standarden udvikles af den tekniske komité TC 104, som indtil udgangen af 2024 har danskeren Lars Kjær som formand. Gennem årene har TC 104 udviklet 36 standarder, mens tre er under forberedelse.

Historie

Oprindelig blev standarder fastlagt af nationale selskaber. Der var tidligt i 1900’tallet forsøg på at skabe internationalt samarbejde. Således blev International Federation of the National Standardizing Associations) ISA dannet i New York i 1926 og efterfølgende administreret fra Schweitz. På trods af dets transatlantiske fødested fik ISA hovedsagelig aktiviteter i det kontinentale Europa, hvorved det blev en ”metric” organisation baseret på brug af metersystemet. Et andet initiativ var United Nations Standards Coordinating Committee (UNSCC) etableret i 1944 af ”inch” landene USA, Storbritannien og Canada og med hovedsæde i London hos en anden standardiseringsorganisation IEC.

ISO stiftedes ved en sammenslutning af ISA og UNSCC. Sammenslutningen drøftedes i London i 1946, og deltagerne besluttede, at sekretariatet skulle ligge i Geneve og i samarbejde med IEC. Man ville dog kun starte organisationen, hvis mindst 15 medlemslande inden for seks måneder havde sluttet sig til. D. 23. februar 1947 kunne ISO starte, straks efter Danmark som nummer 15 havde sendt den nødvendige tilslutning.

De første år gik arbejdet langsomt og forsigtigt, og man startede med ”anbefalinger”. På ISO’s fem års fødselsdag var to anbefalinger publiceret, og på 10. år kun 57 anbefalinger. Mens ISO i alt vedtog 100 anbefalinger i 1950’erne, kom gennembruddet i 1960’erne med 1.400 publicerede anbefalinger. Frem til 1980’erne udstedte ISO relativt få standarder i forhold til de nationale institutter, men herefter tog den internationale udstedelse fart, mens antallet af nationale standarder reduceredes betydeligt. I 1997 nåede antallet 10.850 standarder.

ISO’s politik har udviklet sig efter tidens behov. Tekniske komitéer for miljø etableredes i 1971 med emnerne luftkvalitet og vandkvalitet, i 1980 en komité om solenergi, og i 2005 dannede ISO i samarbejde med IEC en teknisk komité for et ledelsessystem for informationssikkerhed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig