candela

Den formelle definition blev ændret sammen med resten af SI-systemet i 2019 og lyder nu:

Candela, symbol cd, er SI-enheden for lysstyrke i en given retning. Den er defineret ved at fastsætte den numeriske værdi af lysudbyttet af monokromatisk stråling med frekvensen 540 × 10¹² Hz, K_cd, til at være 683, når den udtrykkes i enheden lm·W⁻¹, som er lig med cd·sr·W⁻¹, eller cd·sr·kg⁻¹·m⁻²·s³, hvor kilogram, meter og sekund er defineret ud fra h, c og ∆_νCs.

Med denne definition blev candelaen bundet til de naturkonstanter, der definerer SI-systemet: Plancks konstant h, lysets hastighed c og den uforstyrrede hyperfine overgangsfrekvens i grundtilstanden af cæsium 133-atomer ∆_νCs.

Definitionen er blevet ændret adskillige gange i løbet af 1900-tallet på grund af problemer med reproducerbarhed og udviklingen af radiometriske teknikker sammenholdt med deres anvendelser i fotometrien.

For lys, der ikke har frekvensen 540∙10¹² Hz eller ca. 555 nm bølgelængde, er candela defineret ud fra øjets lysfølsomhedskurve. Denne kurve har toppunkt ved 555 nm og falder så af til begge sider og bliver nul under 360 nm og over 830 nm.

Den angivne frekvens svarer til 555 nm (grøn), som er den bølgelængde, hvor øjet er mest følsomt. Talværdien ¹/₆₈₃ er valgt således, at allerede forhåndenværende normaler i fotometrien fortsat kan anvendes uden korrektioner. Oprindelig blev ¹/₆₈₃ valgt sådan, at én candela svarer til lyset fra et stearinlys.

• belysning
• luminans
• fotometri
• SI-systemet