Ounce - pound, (eng., af lat. uncia 'tolvtedel', vist afledt af unus 'en'), engelsk og amerikansk vægtenhed med symbolet oz. Ved vejning af almindelige handelsvarer anvendes en ounce defineret ved: 1 oz = 1/16 (avoirdupois) pound = 28,34952 g. Ved vejning af medicin, ædelmetaller og ædelstene anvendes en ounce defineret ved: 1 oz = 1/12 troy pound = 31,10348 g. Se også pound.