Ækvidistant er et geometrisk begreb. Punkterne i et geometrisk objekt kan ligge ækvidistant, dvs. i samme afstand, fra et punkt, en linje, eller en plan.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er sammensat af forleddet ækvi- 'ensartet, lige' og latin distans '(som befinder sig) på afstand'.

I den euklidiske plan udgør punkterne, der ligger ækvidistant i forhold til et givet punkt, netop en cirkel med punktet som centrum, og to linjer er ækvidistante, netop når de er parallelle.

I sfærisk geometri er de ækvidistante kurver til en storcirkel samlingen af tilhørende parallelle lillecirkler.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig