• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

synsvinkel

Oprindelig forfatter FDa Seneste forfatter Redaktionen

synsvinkel, i geometri den vinkel, hvorunder et linjestykke ses fra et punkt P, dvs. vinklen med toppunkt i P og med et ben gennem hvert af linjestykkets endepunkter. Fx er det geometriske sted for punkter, hvorfra et givet linjestykke k ses under samme vinkel v, to cirkelbuer (symmetriske mht. k), hvori k som korde afskærer en bue på 2v. Cirkelbuerne siges at rumme vinklen v.